åndbar.jpg

NATURLIGHED

Hos Øbyg  vil vi rigtigt gerne bygge med naturlige materialer og det er der tre gode grunde til.

1. Naturlige materialer kan ånde og er gode til at håndtere fugt, på den måde bidrager de til et sundt indeklima

2. Naturlige materialer er rene og afgiver ikke giftige stoffer til deres omgivelser


3. Naturlige materialer kræver ikke store ressourcer at fremstille og så er de genanvendelige



Hvad er en åndbar væg?

En væg kaldes åndbar, når den kan optage og afgive fugt fra sine omgivelser.
Det er materialerne som væggen er bygget af, der afgør om væggen er åndbar eller ej.

Nogle materialer er gode til at håndtere fugt og andre er ikke.


Hvordan fungerer en åndbar konstruktion?

En åndbar konstruktion består af hygroskopiske og diffusionsåbne materialer, der tillader fugten at vandre fra et materiale til et andet. På den måde kan fugten frit bevæge sig igennem væggen og man sikrer at fugten ikke ophober sig uønskede steder i konstruktionen.

Hvorfor vælge åndbare materialer?

I huse vil der altid være fugt fra mennesker og menneskelige gøremål, som f.eks. tøjvask og madlavning. Åndbare konstruktioner kan håndtere fugt på en naturlig måde og er ikke afhængige af en dampspærre og mekanisk ventilation.

Åndbare materialer bidrager til et sundt indeklima fordi at de kan optage fugt og derfor minimerer risikoen for fugtskader.

I et hus bygget af åndbare materialer vil der være mindre kondens og indeklimaet vil opleves mere behageligt.
   

Naturmaterialer som træ, hør, kalk og ler er gode til at håndtere fugt og så er de bæredygtige.

 

Ring på 30 27 65 26 og hør nærmere.